/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Steder

Klassisk glamour – City Guide Rom

Den første flyvning med passagerer til Rom blev foretaget i 1948 med 44 personer om bord og tre mellemlandinger. SAS var glamourøst og pålideligt og førstevalget blandt filmstjerner, blandt andre Sophia Loren, som altid medbragte meget mere end den tilladte bagage.

Peterskirken. Foto: Shutterstock

Old school i det fri

Pirola-slægten har drevet Taverna Trilussa siden 1910. I dag er det tredje generation, brødrene Massimo og Maurizio, der har overtaget. De klassiske romerske opskrifter er uændrede og kredser om pasta og kød, som serveres i spisestuen blandt tørrede skinker, der hænger ned fra taget, trøfler i kurve, oste og Barolo-vine, som vil få tænderne til at løbe i vand på nul komma fem. Indbydende udendørs servering året rundt.

Taverna Trilussa

Via Politeama 23, Rom

Vis på kort

Hårdtarbejdende hipstere

I de seneste år er der dukket masser af nye barer og restauranter op i det gamle arbejderkvarter Pigneto i det nordlige Rom, som er blevet lidt af et hipsterområde. I statsbanernes gamle medarbejderkantine serverer konceptrestauranten Cohouse mad produceret af lokale råvarer og tilberedt af kendte kokke fra Rom, som roterer måned for måned. Her er der madmarked hver søndag, lounges med forskellige events, udstillinger, livemusik og natklub om lørdagen. For at komme ind skal du købe et medlemskort til 10 euro, som giver adgang til haven og den udendørs swimmingpool fra maj til oktober, hvor man også tænder op for grillen og serverer diverse lækre retter.

Cohouse

Via Casilina Vecchia 96, Rom

Vis på kort

Den lille dråbe

Il Goccetto er en typisk italiensk enoteca eller vinbar lige midt i Roms historiske kvarter, centro storico, hvor man kan smutte forbi på vej hjem fra arbejde og få en aperitif eller et glas vin. Sid ned eller stå op, tal med folk, og spis en bid kød eller ost, hvis du har lyst til det. Du kan også vælge mellem et stort udvalg af vin på flaske, som du kan tage med hjem.

Il Goccetto

L’olio e vino, Via dei Banchi Vecchi 14, Rom

Vis på kort

Via Frattina. Foto: Shutterstock

Vintage-drømme

Det er egentlig ikke et hotel i traditionel forstand, men snarere tre suiter med vintage-tema fra 1950’erne, 1960’erne, 1970erne blandet med moderne elementer og en tagterrasse. Adressen? Det ligger på Via Frattina i hjertet af shoppingområdet omkring Den Spanske Trappe. Du kan også besøge en mini-spa på den nærliggende Via Borgognona. Italiensk morgenmad serveres på værelset. Hvis du vil forkæle dig selv med en fantastisk beliggenhed, er det her det helt rigtige sted.

Vintage-drømme

Via Frattina n. 57, Rom

Vis på kort

Villa Doria Pamhili. Foto: Shutterstock

Ud i det grønne

Villa Doria Pamphili ligger i Roms største anlagte offentlige park. Den 184 hektar store park omkranser den store, slotslignende villa og er perfekt, hvis man pludselig får lyst til en picnic eller en løbetur. Man må ikke svømme i parkens lille sø, men du kan altid tage en dukkert i poolen på det nærliggende Grand Hotel Gianicolo.

Villa Doria Pamhili

Via di S. Pancrazio, 00152 Roma

Vis på kort

Smuk harmoni

Moderne romere bor side om side med ældgamle monumenter og pladser. Piazza Garibaldi på højen Colle del Gianicolo er et populært sted, hvorfra man kan nyde romantiske solnedgange, og efter aftensmaden passer det perfekt med en spadseretur forbi den oplyste Trevi-fontæne. Spis en is på din vej gennem “Roms dagligstue”, Piazza Navona.

Foto: Hotel Raphaël

Mesterlig gæstfrihed

Grundlæggeren af Hotel Raphaël, Spartaco Vannoni, var en ivrig kunst- og antikvitetssamler og havde blandt andet keramik af Picasso og malerier af Miró og De Chirico. Stedet er lidt af en favorit blandt kendisser, og den bougainvillea-beklædte bygning danner de perfekte rammer om en lækker romantisk weekend. Selv hvis du ikke er gæst på hotellet, er du velkommen til at spise og drikke på Bramante-tagterrassen.

Hotel Raphaël

Largo Febo, 2, Rom

Vis på kort

Romersk bad

Rom ligger godt nok ikke ud til kysten, men havet ligger kun 35 minutters togrejse væk i Ostia. Ferrovia Roma-Lido-linjen kører hvert 15. minut, og stationen ligger lige ved siden af metrostationen Piramide. Stå af på Cristoforo ­Colombo, og gå 150 meter til den velplejede stabilimento, eller private strand, Gambrinus, som var Audrey Hepburns personlige favorit, og hvor du finder en fremragende fiskerestaurant lige ud til Middelhavet.

Ostia

Lungomare Amerigo Vespucci 12, Ostia

Vis på kort

Charmerende design

Monti-distriktet begynder tæt på Colosseum, og de smalle gader byder på masser af små designerbutikker og gallerier. På den lille plads Madonna dei Monti kan du sidde udendørs og spise side om side med de lokale – eller måske et kendt ansigt. Gode shoppingmuligheder og masser af små restauranter.

Afslapning på taget

Når dine trætte fødder skriger “ikke mere shopping”, efter du har trasket Via del Corso og Via del Tritone tynde, er det tid til at indtage Hotel Bernini Bristols tagterrasse, sidde ned og nippe til en lækker cocktail, mens du skuer ud over den evige stad.

Hotel Bernini Bristols tagterrasse

Piazza Barberini 23, Rom

Vis på kort

Åben hver dag fra 12.30 til midnat.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 28 august, 2017

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk